Product Manager, IBM

Erfaren produktchef til opbygning af egen forretningsenhed

Situationen

CESS-DK er en ambitiøs distributør og forhandler, præget af vækst og ekspansion såvel nationalt som internationalt. Som led i ekspansionen mangler vi en dygtig og seriøs produktchef indenfor IBM. Du bliver en del af et netværk af øvrige produktchefer i virksomheden med direkte reference til salgsdirektøren. Virksomhedskulturen bygger på, at selvom jobbet er spændende og fylder meget, skal der også være plads til familie– og fritidsliv.

Opgaven

Som produktchef bliver du eneansvarlig for udvikling af området, med afsæt i egen businessplan:

  • Salg
    Totalt budgetansvar for området
    Budgetlægning indenfor udstukne rammer
    Handel med forhandlere og kunder
  • Ledelse
    Udvikling og ledelse af medarbejdere på sigt
  • Specialistrolle
    Sparringspartner for kollegaer i forbindelse med tekniske spørgsmål, samt ved behov for pris- og markedsinformation på området

Din arbejdsdag vil være præget af massiv og vedvarende kontakt til forhandlere og kunder over hele verden, med henblik på udvikling af området indenfor dit produktspeciale. Identificering af forhandlerne/kunderne kan understøttes af eksisterende databaser. Efterhånden som området udvikler sig, vil du naturligvis også blive ansvarlig for rekruttering og ledelse af medarbejderne, såvel i forhold til salg som i forhold til generel per-sonaleledelse.

På baggrund af ovennævnte ansvarsområde er det afgørende, at du har en massiv handelserfaring, dvs. erfaring med køb og salg som du også kan anvende på flydende engelsk. Dybt produktkendskab, som du har opbygget gennem flere år er et must. Endelig er det en fordel, at du har erfaring som salgsleder. 

Personen

Det er ikke afgørende, hvilken uddannelse du har. Det afgørende er, at du brænder for dit speciale, hvilket dine omgivelser mærker gennem din faglige dygtighed, som du arbejder vedvarende og målrettet med. Du driver din forretning loyal og troværdigt med stærkt fokus på at gøre en god forretning. Du er af natur en visionær person, der arbejder selvstændigt og struktureret mod målet, hvor kvalitet og kalkuleret risici er kendetegnende ved din metode.

Hvorfor vælger du jobbet?

Du motiveres af at arbejde i en privatejet vækstvirksomhed, der med stor fokus på udvikling såvel personligt som forretningsmæssigt, er præget af korte kommandoveje og et meget højt informationsniveau. Desuden brænder du for:

  • udpræget selvstændighed
  • gode indtjeningsmuligheder
  • højt tempo med fleksible arbejdstider
  • at blive en del af en succesfuld vækstvirksomhed med en sund økonomi

Ansøgning

Ansøgningen bedes sendt per post eller email til jobs@cess-dk.com